Avisblogs

Se selv; salaten er frisk i dag

2007-08-15T20:32:00.000+02:00

Når man taler om billeddeling i virksomhedsøjemed, kan det bruges på en lang række områder, f.eks. blogging, PR, corporate social responsibility, projektledelse, markedsundersøgelser osv., men det der i særdeleshed fængede os til dagens Sunrise Seminar på Hotel Fox om billeddeling var, at man faktisk kan bruge billeddeling meget aktivt i forhold til kvalitetssikring.

Det var fyrene bag billeddelingstjenesten 23, der fortalte om et eksempel, hvor indkøberne helt konkret kan sidde på nettet og se billeder af dagens salathoveder, før de køber dem.

På den måde kan man med egne øjne konstatere om salathovederne ser tilpas friske, grønne og store ud - i stedet for at spørge til det over telefonen, hvor man blindt må stole på salatsælgerens informationer om kvaliteten.

Denne type kvalitetssikring må kunne bruges på en lang række områder, hvor det er væsentligt og betryggende (eller i hvert fald god kundeservice) at have mulighed for med egne øjne at kunne se, hvad det er, man køber.

Brug af billeder på denne måde signalerer en høj grad af åbenhed fra virksomhedernes side og er et vigtigt skridt på vejen væk fra en hemmelighedskultur, som stadig er herskende i mange virksomheder.

Blogs viste deres værd, da Rasmussen røg ud

2007-07-26T21:35:00.000+02:00

Blogs viste virkelig deres værd i dag, da Michael Rasmussen blev smidt ud af Touren.
De har nærmest været eneste måde at få de nære og stemningsmættede beretninger om, hvad der rent faktisk skete sent i går aftes – og samtidig været eneste vej ud af den desillusionerede tilstand, som man har befundet sig i.

Den personlige stemme fra en engageret blogger er ikke mindst kommet til udtryk hos Politikens fantastiske tourblogger Stéphanie Surrugue. Ikke nok med at hun giver de løbende faktuelle informationer, hun gør det også på en måde, så man virkelig kan mærke, at hun står i midt i slagmarken og oplever kaoset.
Der har også været stor samtalelyst på hendes blog, hvor der har været masser af kommentarer- dog ikke så mange som på Tv2’s tourblogs, hvor det ikke er usædvanligt med 200-300 kommentarer hos de kendte tourværter.
Vi tror ikke, der er nogen tvivl om, at de samtaler og meningsudvekslinger, der har været på de forskellige blogs, netop i denne situation har stor værdi, fordi det faktisk ikke kun er en kliché ”at det hjælper at snakke om det”.

En sort dag for danske cykelfans, men en stor dag for blogs eksistensberettigelse.

Lidt kvalitativt forsvar

2007-07-23T11:28:00.000+02:00

Ja, uanset hvor meget man påberåber sig, at kvalitative metoder er fuldt ud lige så videnskabelige som kvantitative - på nogle områder måske endda mere - så havner man altid i en forsvarsposition, når man skal foreslå metoder til brug ved undersøgelser og så vælger at foreslå en kvalitativ tilgang. Så snart man har sagt ordet "kvalitativ" begynder man at gardere sig, og det ender gerne op med, at man laver en form for triangulation med noget kvantitativt - blot fordi...tjaa... det er nok bare bedst?!

Eller?

Regnvejrsdagene er bl.a. blevet fyldt ud med lidt læsning - af den lidt mere langhårede karakter; Karl Popper. Østrigsk filosof, grundlæggeren af den kritiske rationalisme og ophavsmand til falsifikationsprincippet. Han indgår nu i vores arsenal til forsvar af kvalitative metoder. Det er uvist, om han ville have billiget det, men her lige et oprids:

Man undersøger for at få fat i viden. Karl Popper forklarer, at viden og sandhed er noget, man flygtigt kan ”få fat i”. Viden og sandhed er hverken noget, der ”bare er”, som man kan tænke sig frem til, eller noget man kan iagttage sig frem til.

Endvidere er det hans pointe, at ingen kilde til viden har generel autoritet, og i øvrigt ser han erkendelse som ”en menneskelig affære”: ”Jeg foreslår, at vi…indrømmer, at al viden er menneskelig; at den er blandet med vore fejl, vore fordomme, vore drømme og vore håb…” (Popper (1996); 39).

Når vi undersøger og mener bagefter at vide noget, er det altså en forplumret viden. Den er blandet med al ens egen uvidenhed. Forestillingen om, at man med den rette metode kan få "sand" viden holder ikke, og ingen metode er grundlæggende bedre end andre.

Popper mener ikke, at man kan vide noget med sikkerhed grundet menneskelig fejlbarlighed. Det, han er mest kendt for, er hans falsifikationsprincip, hvor han i bund og grund mener, at man ikke kan vide, at noget er sandt - kun at det er usandt.

Popper kritiserer den induktive metode, og det at man opstiller lovmæssigheder på baggrund af observationer, for man kan umuligt afvise, at netop den næste observation vil modsige alle tidligere observationer. Frem for verifikation taler Popper for falsifikation som princip for demarkation (forsøget på at adskille videnskab fra ikke-videnskab): ”…kriteriet på en teoris videnskabelighed er dens falsificerbarhed, eller dens mulighed for at blive gendrevet…” (Popper (1996); 44).

Enhver god teori er et forbud, forklarer Popper. Den skal forbyde at visse ting sker, og det skal være muligt at gøre iagttagelser, der er uforenelige med teorien. Teoriens gyldighed kan følgelig testes ved at søge at gøre netop det, som teorien påstår, er umuligt. Holder teorien trods prøvelser, er den ikke nødvendigvis ”gyldig”, blot har man endnu ikke fundet det, der måske gør den ugyldig. Empiri kan således ikke forme teorier, kun forkaste dem.

I forhold til den viden, som man i en undersøgelse får fat i, vil vi ud fra Popper kort opsamlende sige, at det at få fat i viden er en kompliceret proces, der kræver at man kontinuerligt fejlsøger sit arbejde og sit afsæt. Én særlig metode giver ikke mere sikre resultater end andre, og i følge Popper gør det, at man i kvantitative undersøgelser undersøger en større population ikke nødvendigvis udfaldet mere retvisende - man kan ikke vide, om de næste 100 interview ville give samme billede. Man kan ikke vide noget med sikkerhed, heller ikke selvom man gør et utal af enslydende iagttagelser.

Objektive observationer findes ikke, og det er oplagt at se det, man ser efter. I kvalitative undersøgelser kommer man, er det vores påstand, i det mindste sit objekt for undersøgelse lidt nærmere, før man begynder at konkludere over det, end man gør i kvantitative, og måske er det i virkeligeheden nemmere at være objektiv, hvis man kender sit felt dybere?

Kommunikationen på avisers blogs

2007-07-01T20:42:00.000+02:00

Dette indlæg har også været bragt på Kommunikationsforum

De danske medier har været længe om at tage blogging til sig, men i løbet af de seneste par år har udviklingen taget fart, og blogs er blevet et vigtigt element i en pludseligt eftertragtet mediedemokratisering, hvor aviser og andre medieinstitutioner overgår hinanden med løfter om at revolutionere, demokratisere og brugerorientere nyhedsformidlingen.
Mødet mellem avisernes blogsites og deres potentielle brugere er dog ikke problemfrit. Brugerne har af mange årsager svært ved at engagere sig i bloginitiativerne. En brugerundersøgelse og et samspil mellem teorier om demokratisk kommunikation, kvalitativ receptionsanalyse og praktisk brugervenlighed har bragt os nærmere svaret på, hvad problemerne er.

Avisernes intentioner klinger hult
Problemerne spænder fra basale brugervenlighedsproblemer som uklare og uoverskuelige strukturer, over en formidlingsform som ikke passer til bloggenren, til en iboende skepsis fra brugernes side overfor avisernes intentioner med at lancere blogsites. Den påståede dialogiske og demokratiske hensigt klinger simpelthen hult for brugerne, som i stedet spekulerer over, hvad avisernes reelle intention med at have blogs mon er. Brugerne tager ikke vidtløftige hensigtserklæringer om demokrati, dialog og åbenhed for gode varer, hvis ikke de ser dem umiddelbart indfriet på sitet. Eksempelvis er det i brugernes øjne utroværdigt og ligegyldigt, hvis ikke aviserne selv indgår i den demokratiske dialog og debat, som de med bloginitiativet lægger op til. En testbruger formulerede sin skepsis således:
Hvis ikke man har et budskab med det, og hvis ikke der er en mening bag det, hvor man har tænkt: ”Hvad skal vi med de der kommentarer, og hvordan følger vi op på det?”, så er det jo bare fordi, man er røget med på en bølge.

Guidelines til succesfuld blogging på aviser
På baggrund af undersøgelsen var det muligt at opstille en række guidelines for, hvad aviser bør være opmærksomme på, når et bloginitiativ søsættes. Kort fortalt er pointen, at man ikke blot kan sætte en blog i vandet, for så at lade den sejle selv. Den skal passes og plejes, hvilket man langt hen ad vejen kan gøre ved at følge nogle operationaliserbare guidelines, som vi har udledt af undersøgelsens resultater: Hvad skal man overordnet gøre for at opnå en mere optimal modtagerreception og gøre vejen til succes for blogs på avisers sites mindre belagt med problemer?

1. Fokuser på snævre emner og giv rum for udvikling af mikronetværk
Brugerne vender ikke tilbage til en blog, som de ikke umiddelbart kan aflæse, hvad handler om. Vil man skrive om mere end et emne, må man oprette to blogs. På den måde får man brugere, som reelt finder indholdet på bloggen relevant, og det giver grobund for udvikling af mikronetværk med andre, som har samme interesse.

2. Dyrk dialogen med brugerne
Har man oprettet en blog, har man samtidig sagt ja til at indgå i dialog med sine brugere. Hvis man vil fastholde brugerne, må man derfor ikke ignorere kommentarer. Man skal lytte og svare og ikke se dialogen som en belastning. Det dialogiske aspekt er trods alt præmissen for og kendetegnet ved genren.

3. Deltag i blogosfæren
Hvis man ønsker at få besøgende og dialog på sin blog, må man også engagere sig i blogosfæren og kommentere på andres blogs. Derved efterlader man et link til sin egen blog og viser samtidig, at man er interesseret i at dyrke dialogen for dialogens skyld, og ikke udelukkende for at få liv på sin blog. Engagerer man sig, er man godt på vej til at indgå i et netværk af blogs og bloggere

4. Skriv til bloggenren
Skriv ikke, som om det var en artikel. En blogpost er kortere, lettere og må gerne bære præg af at være løse tanker, som brugerne kan være med til at bygge videre på. Skriver man for formfuldendt, kan man risikere at demotivere brugernes kommentarlyst.

5. Dyrk den personlige stemme
Den måde, man skriver og udtrykker sig på på bloggen, er ens kendetegn. Det er gennem bloggerens "stemme", at brugerne lærer vedkommende at kende og bliver fortrolig med ham eller hende. Hvis man skifter for meget i måden at skrive på, vil man hurtigt virke utroværdig og fremmed. Brugere skal kunne identificere bloggeren ud fra ”stemmen”, så den skal dyrkes.

6. Vær aldrig anonym
Man skal altid stå ved og vise, hvem man er. Angivelse af navn, alder, uddannelse og et billede af bloggeren vil højne vedkommendes troværdighed og sætte ansigt på ”stemmen”, ligesom det vil gøre det nemmere at identificere og genkende vedkommende andre steder i blogosfæren og i det virkelige liv. Brugerne vil sjældent gå i dialog med en, de ikke kan se, hvem er.

7. Prioriter brugervenlighed højt
Brugervenlighed er ikke kun afgørende på hjemmesider men også på blogsites, selvom det ofte overses. Det skal være let at agere og navigere på et blogsite uanset erfaring med genren. Test derfor blogsitet for brugervenlighedsproblemer og afhjælp de, der eventuelt viser sig at være. Test også de løsninger, du vælger på problemerne, de kan nemlig give nye uforudsete problemer.

8. Skriv jævnligt
Brugere skal kunne regne med, at der er aktivitet på bloggen. Der skal gerne være nye blogposter mindst et par gange om ugen og gerne hver dag. Kommentarer skal besvares hurtigt, helst indenfor en dag. Ellers kan det ikke leve op til den aktualitet, der ellers præmissen for netbaseret kommunikation, hvor brugere generelt er utålmodige.

9. Vær ærlig og oprigtig
Vær ærlig omkring, hvad formålet og intentionerne med bloggen er. Hvis du ikke er det, gennemskuer brugerne det alligevel. Hvis du f.eks. bruger bloggen til at promovere dig selv eller dit firma, så gør det helt klart, at det er reklame, og lad være med foregive, at det er noget andet. Ellers mister du troværdighed hos brugerne.

10. Gør sitet nemt for uerfarne blogbrugere
Sørg for at blogsitet er nemt for uerfarne blogbrugere. De mere erfarne brugere kan godt leve med, at bloggen er så brugervenlig, at alle kan være med. Uerfarne kan til gengæld ikke leve med det modsatte.

Anders Fogh går i dialog - med forbehold…

2007-06-25T17:13:00.000+02:00

Statsministeren fik i den forgangne uge sin egen blog. Her blogger han om diverse højaktuelle politiske sager, og efter sigende skriver han selv sine blogposter:

Flere af jer har spurgt, om jeg selv skriver mine indlæg på bloggen. Svaret er ja.
Nå, men nu må jeg tilbage til EU-mødet, og jeg ønsker jer fortsat god fornøjelse med debatten på min blog.
De bedste hilsener
Anders

Vi tillader os at være skeptiske overfor den påstand, men hvis det virkelig er rigtigt, så må dette være en af de første gange, det rent faktisk er muligt at komme i dialog med landets statsminister.
Vi ser allerede den demokratiske kommunikation folde sig ud i fuldt flor og statsministeren svare på indlæg om dette og hint fra høj og lav i det ganske land. Men sådan fungerer det selvfølgelig ikke helt. For at være med i debatten på Anders Foghs blog skal man nemlig følge nogle regler.
F.eks. skal man holde sig inden for det i blogposten givne emne, ellers kan man ikke være sikker på, at redaktionen (for sådan en er der) vil godkende og bringe kommentaren. Her fjerner man altså helt muligheden for, at en blogspost kan ændre dagsordenen i løbet af en kommentarstrøm, som man f.eks. har set det på Lars Kolinds blog Kolindkuren, hvor de forskellige kommentatorer kan få deres helt egen dialog op at stå.
I kodekset står der også:

Alle indlæg vil blive læst og godkendt af en redaktion, inden de offentliggøres på min weblog. Redaktionen kan slette indlæg, der ikke lever op til ovenstående kodeks.

Det er i alle henseender imod den demokratiske ånd i blogging, at man på den måde udøver censur. Naturligvis skal indlæg overholde lovgivningen, som der også står i kodekset, men at alle indlæg skal godkendes af en redaktion, før de offentliggøres er ikke ligefrem demokratisk og fri dialog. Hvor kritisk skal en kommentar være for ikke at blive godkendt, er et nærliggende spørgsmål.
Man skal måske passe på med at lege sable et ellers godt initiativ ned. Der er ingen tvivl om, at ideen med en bloggende statsminister er rigtig god, men det virker unødvendigt at stille så hårde retningslinjer op. Idealet er jo, og praksis viser vel også i mange tilfælde, at en god, rummelig debat automatisk ekskluderer de debattører, der ikke oprigtigt vil debatten.
Måske kunne statsministeriet have forsøgt sig med "en rigtig blog", inden de begrænsede dialogens udfoldelse?

Læs artikel og hent speciale

2007-06-18T13:36:00.000+02:00

På Kommunikationsforeningens hjemmeside kan man nu læse en lille artikel om vores speciale samt hente specialet i sin helhed, hvis man skulle have mod på det.

Læs artikel og hent speciale.

Vi har været på seminar

2007-05-31T17:54:00.000+02:00

Onsdag formiddag var vi til Sunrise seminar, det første af en række seminarer arrangeret af Connecta.

Fokus på seminarerne er Social Software, og ved dette første seminar blev vi præsenteret for et overblik inden for mulighederne og tendenserne i web 2.0.

Det var rigtig interessant, og vi blev opdateret på nye features, som vi ikke lige havde holdt os ajour med. Vi kender nu til danske sites som aok's kbh360.dk og findvej.dk, som vi ikke havde hørt om før.

Det var en vældig inspirerende formiddag - en af den slags man er nødt til at have en gang imellem for at huske, hvorfor det nu lige er, man beskæftiger sig med nettet og web 2.0. Det kan man nemlig godt risikere at glemme, når den ene dag efter den anden forsvinder i teknikaliteter og driftsmæssige opgaver. Hvornår skal man få tid til udviklingsopgaverne, som desværre altid synes at være dem, "der kan vente"?

Vi håber meget, at de kommende sunrise-seminarer vil fokusere på, hvordan man går fra alle visionerne og potentialerne til den faktiske implementering i det virkelige liv, for selvom man sagtens kan se potentialerne i alle mulige og umulige kommunikationsplatforme, kan det godt være svært både at overskue mulighederne og at sortere i dem for slet ikke at tale om at overbevise andre i organisationen om de mulige gevinster, der ligger i at arbejde videre med et eller andet, som for dem lige så godt kunne have været en by i det tidligere USSR.

Hvordan overbeviser man f.eks. direktøren om, at hvis han vil blogge, så kræver det tid og engagement - og det må helst ikke være kommunikationsmedarbejderen, der skriver indlæggene. Det er dér, det for alvor begynder at blive svært - altså efter, at det i første omgang var svært at få indsigt i et brølende hav af nye muligheder.

Vi ser frem til at komme dybere i web 2.0 og den praktiske realisering af mulighederne.

24timer betaler for brugerinvolvering

2007-05-24T15:18:00.000+02:00

Vi har erfaret, at 24 timer er gået online, og som noget nyt betaler de simpelthen brugerne for deres billeder og historier. På den måde håber 24timer angiveligt at få brugerne til at være indholdsleverandører til sitet – og delvist avisen. Betalingen sker i såkaldte sec, som man så kan købe for i 24timers netbutik.

24 timers chefredaktør Poul Madsen siger om initiativet:

24timer.dk er et site for brugerne og af brugerne. Alle kan levere tekst, billeder, lyd og video i samme omfang som 24timers journalister. Og vi sætter pris på det arbejde, brugerne yder for at gøre det nye site mere spændende og levende. De bedste indlæg belønner vi med den nye valuta – sec.

Hvad er kvalitet?
24timer betaler altså for brugernes indhold, og det er jo sådan set meget smukt af dem. Der er bare lige det ved det, at indhold ikke automatisk udløser valuta. Det skal først vurderes af netredaktionen: De skriver:

… det er altid efter netredaktionens skøn, hvormeget og hvornår der udbetales - det er ikke en automatisk funktion

Her er i udgangspunktet vores holdning, at det er problematisk at vurdere kvalitet så entydigt. For det første er det, der er kvalitet for nogle, bestemt ikke kvalitet for andre.
For det andet er det med de kvalitetskriterier 24timer vælger at anvende – nemlig deres redaktions kriterier – knap så fornyende lige pludselig, at avisen vil betale bidragydere for deres arbejde. Naturligvis er det ikke muligt at betale alle, der skriver ind, men er løsningen, at avisens egen redaktion skal pege det ”betalingsværdige” ud?
Hvad angår demokratisk kommunikation i øvrigt, så ryger pointen i det øjeblik, hvor man vælger, at der skal være penge i spil i kommunikationen. Hvis en bestemt form for formidling lader til at udløse betaling – mon så ikke 24timer med ét får rigtig mange bidrag i samme stil – og hvor efterlader det mangfoldighed og forskellighed i bidrag?

24bloggen
På 24bloggen - som er 24timers blogsite - kan man skrive sine egne fortællinger om stort og småt – og alt derimellem. Det er åbent for alle, man skal bare oprette en profil.

Og så er diskussionen igen, om det ikke er totalt spild af tid at høre om fremmede menneskers fortællinger, ferier og meninger. Umiddelbart har vi ikke fundet noget af interesse på 24bloggen, men det er jo en subjektiv vurdering, og en diskussion der er mere omfattende. Måske kan det nå at komme?

I brugervenlighedens navn ville vi foretrække en mere gennemskuelig struktur, hvis det skal udvikle sig til et større blogforum. Indtil videre virker det noget rodet, og det er svært at navigere i.

Det skal blive spændende at følge med i, om brugerne bliver yderligere motiveret til at dele deres historier på 24timer, og spændende at se hvilken form for forum det udvikler sig til – også set i lyset af, at der er sec at tjene.

Elsker, elsker ikke demokratisk kommunikation

2007-05-07T16:24:00.000+02:00

Kommunikationsforum's Timme Bisgaard Munk har skrevet en ganske sjov og interessant lille liste med 10 grunde til at elske eller hade Web 2.0. Og hvor har han dog ret. Web 2.0 er med sin totalt demokratiske kommunikation et tveægget sværd. Mange gange gennem specialeskrivningen har vi tænkt, at demokratisk kommunikation, uanset at det i princippet er smukt, rigtigt og fremtiden, også i virkeligheden er massivt spild af tid.

Hovedproblemet er for os at se, at man ikke kommer udenom at skulle igennem alt skidtet (og det er der meget af), før man når frem til kanelet. Det er så til gengæld, når så man endelig finder det og bliver beriget med den nyeste viden, de interessante meninger og den fantastiske måde at formidle på, at berettigelsen igen er til at få øje på.

Men hvad er så status? Elsker eller hader vi Web 2.0? Drukner vi i støj, eller tager vi for os og nyder af alle de mange muligheder og ser bort fra ulemperne? Tja, tror vi nøjes med at konstatere, at Web 2.0 besidder et enormt demokratiserende potentiale, der endnu ikke udnyttes til fulde.

Og så skal man huske, at det der er skidt for os, måske netop er kanelet for andre.

Vi er Google-fans

2007-04-27T11:13:00.000+02:00

Muligvis er vi på vej mod monopol-agtige tilstande, men det gør ikke Googles mange services mindre fantastiske. Vi er store fans. En ting er søgemaskinen, som vel efterhånden er The one and only for de fleste, når de skal blive klogere på et eller andet eller en eller anden.
Men der er også et par andre af Googles services, som vi gerne vil anbefale.

Google Analytics
Googles webanalyseprogram, som giver en detaljeret viden om brugen og brugerne af websites. Man kan f.eks. få svar på, hvordan websitets besøgende fandt frem til sitet, hvor de kom fra, hvordan de navigerede osv. Det er detaljeret viden, men ikke det mindste avanceret at bruge.

Google Picasa
Den nyeste af vores Google-addictions. Google Picasa gør det til det nemmeste i verden at dele billeder med andre. Picasa fungerer som et billedarkiv og billedbehandlingsprogram, hvorfra man samtidig kan uploade sine billeder til nettet, så man kan dele dem med andre. Og man kan helt selv bestemme, hvor offentlige de forskellige billeder, man har uploaded, skal være.

Både Google Picasa og Analytics er ganske gratis og meget nemt at anvende, alt det kræver er en G-mail. Nogen, der mangler en invitation til G-mail?

Politiken - nu med blogs

2007-04-17T16:21:00.000+02:00

Så er Politikens bloginitiativ omsider sparket i gang. Vi har ventet spændt på at se, hvad avisen ville spille ud med, og nu har vi så fået syn for sagen.
Det ser interessant ud, og specielt emnerne, synes vi, er spændende – men det er jo en helt subjektiv vurdering.

Ud fra mere objektive kriterier – eller i hvert fald ud fra guidelines, som vi efter at have arbejdet med avisers blogs i mange måneder, har sat op, er der elementer, der måske med fordel kunne optimeres.

Lidt ad hoc bemærkninger:

Brugervenligt, men lidt uoverskueligt
Umiddelbart ser blogsitet brugervenligt ud. Det er en anelse uoverskueligt, og man skal scrolle langt for at få lov at se hele sidens indhold. De fleste almindelige blogfunktioner findes imidlertid og er nemme at bruge.

Skriv til genren
Bloggerne på Politiken mangler lidt med hensyn til formidlingen. Der bliver i hvert fald ikke skrevet til genren! Måske er det i virkeligheden skrevet til avisen? Blogposterne er lange og tætskrevne og ikke særlig tilgængelige for læserne.

Drop tagclouds
Så er der lige en gammel kæphest – tagclouds. Hvad skal de til for? Vi har i en tidligere undersøgelse set, at tagclouds forvirrer mere, end de gavner. Uerfarne brugere forstår ikke at bruge dem, og skal et site partout have en tagcloud, så skal den forklares, være nem at bruge og i øvrigt betegnes med enslydende term overalt på blogsitet. Politikens blogsite har en tagcloud for hver enkelt blog plus en samlet tagcloud for hele sitet. De er mast sammen såvel i højre som venstre side af skærmbilledet, og de hedder ”tagclouds” nogle steder, ”emner” andre steder og sågar ”jeg skriver om” et tredje sted. Det er svært at vide for nye brugere, at funktionen er den samme, ligesom det i afsættet er svært at gennemskue, hvad funktionen i det hele taget skal til for.

Mere info om bloggerne
Inden vi fortaber os i tagcloud-kritik vil vi kort minde om, at en veldefineret afsender er alfa og omega på blogs i avisers regi. Brugere vil vide, hvem der skriver, og flere af bloggerne på Politiken er ikke tilstrækkeligt introduceret. Gør det personligt, på med et foto og frem med relevant information.

Det var bare et kort oprids af enkelte ting, som vi lige har fået øje på, at Politiken kunne overveje at redigere. Nu vil vi så fortsat glæde os til at se, hvordan Politiken vil indarbejde brugerblogs i deres bloginitiativ.

De sidste 3 guidelines

2007-04-17T15:50:00.000+02:00

Skriv jævnligt
Man skal kunne regne med, at der er aktivitet på bloggen. Der skal gerne være nye blogposter i et jævnt flow, så brugerne ved, hvornår de kan forvente sig nyt på bloggen. Kommentarer skal besvares hurtigst muligt, så ikke afsender virker arrogant, og så indholdet kan matche de aktualitetskrav, der hersker i blogosfæren, hvor brugerne er utålmodige.

Gør sitet nemt for uerfarne blogbrugere
Sørg for, at blogsitet er nemt at bruge for uerfarne blogbrugere. De erfarne brugere kan godt leve med, at bloggen er så brugervenlig, at alle kan være med. Uerfarne kan til gengæld ikke leve med det modsatte, og er bloggen for svær rent praktisk, kommer der ikke nye brugere til.

Prioriter brugervenlighed højt
Brugervenlighed er ikke kun afgørende på hjemmesider men også på blogsites, selvom det ofte overses. Det skal være let at agere og navigere på et blogsite uanset erfaring med genren.
Test derfor blogsitet for brugervenlighedsproblemer og afhjælp de problemer, der eventuelt viser sig at være. Test også de løsninger, der vælges på problemerne. De kan nemlig give nye
uforudsete problemer.

Vær ærlig og oprigtig

2007-04-06T22:04:00.000+02:00

Bare fordi specialet er afleveret, skal I ikke snydes for de sidste guidelines.

Dagens guideline lyder:

Vær ærlig og oprigtig
Vær ærlig omkring, hvad formålet og intentionerne med bloggen er. Hvis ikke du er det, gennemskuer brugerne det alligevel. Hvis du f.eks. vil bruge bloggen til at promovere dig selv eller dit firma, så skal det gøres klart, at det er reklame. Man skal ikke foregive, at intentionen er en anden, hvis man vil opretholde sin troværdighed som afsender.

De sidste dage i ord og billeder

2007-04-01T20:06:00.000+02:00

Nå fik de afleveret eller hvad? Ja det gjorde de faktisk - og her er det dokumenteret:

Her blev det sidste punktum sat. Og så var det vi gik hen og blev lidt fjollede..

Lige inden aflevering: Se da, hvor glad hun er:

Og her sker det så. Vi afleverer og bliver i dagens anledning budt på et bolche, kan skam både vælge mellem Campino og Werthers Echte.

Men champagnen er umulig at åbne...

.. det lykkes gudskelov til sidst

..og så kan man slappe af

Paphjorten var naturligvis med hele vejen..

Her slutter specialesagaen, men bloggen lever selvfølgelig videre og vil i fremtiden fortsat handle om demokratisk kommunikation men nu over en bredere kam.

Specialet bliver uploaded her, så snart det er muligt.

Tak til…

2007-03-28T13:02:00.000+02:00

Som var dette en anden Oscar-uddeling, så har vi lige nogle personer, som vi er en stor tak skyldig for at dette speciale overhovedet blev færdigt:

Tak til:

Samtlige (anonyme) testbrugere, som alle gav noget til helheden
Lennard Højbjerg for god og kærlig vejledning
Børge Kristensen for at være mentor og idémager fra dag ét
Claus Bornemann for akademisk og teknisk indsigt i selv de mest umulige situationer
Analyseinstituttet Megafon for at have os siddende og give konstruktiv sparring i 7 måneder
Kathrine Ravn for kyndig vejledning udi det engelske
Peter Svarre, HelloGroup, for deltagelse i interview og meget andet
Kim Elmose, Politiken, for ekspertviden
Bent Winther, Information, for deltagelse i interview
Jens Christoffersen, Information, for deltagelse i interview
Jesper Giovanni Lundgren for at redde alt og kunne alt
Klaus Koefoed Dahl for uvurderlig teknisk assistance
Edith Brandt og Connie Rasmussen for flueknepperi og korrekturlæsning
Stefan Brandt for grafisk assistance
Anders Lysne for at gøre det hele lidt sjovere
Trine Brandt og Thomas Kelly for at holde det ud
Alle jer der har været med på sidelinjen for troskyldigt at spørge igen og igen: ”Hvordan går det med specialet…”
Alle læsere af denne blog
Nå ja, og så også lige Jakob Nielsen for at være guru, fotomodel og kilde til stor spas og halløj

Vi fejrer afleveringen på fredag fra om eftermiddagen til langt ud på natten, og alle er mere end velkomne til at feste med. Bare ring eller sms, så mødes vi.

Kærlig hilsen
Sanni og Gitte

Vær aldrig anonym

2007-03-25T10:35:00.000+02:00

Dagens guideline lyder.

Vær aldrig anonym
Man skal altid stå ved, hvem man er som blogger. Angivelse af navn, alder, uddannelse og et billede vil højne vedkommendes troværdighed og sætte ansigt på ”stemmen”, ligesom det vil gøre det nemmere at identificere og genkende bloggeren andre steder i blogosfæren og i det virkelige liv. Brugere vil sjældent gå i dialog med en, de ikke kan se, hvem er.

Titel og Find 1 fejl

2007-03-24T10:42:00.000+01:00

Så ligger vores titel efter mange og lange overvejelser på plads. Den lyder:

Kommunikationen på avisers blogs
- en receptionsanalytisk undersøgelse af brugernes oplevelser overfor afsendernes intentioner med fokus på brugervenlighed og udnyttelse af bloggings iboende demokratiske potentiale

Lyder det ikke bare som et speciale, der vil være udlånt fra biblioteket hele tiden?

Find 1 fejl
Nedenstående afsnit er fra specialet, og vi har listet en lille sjov fejl ind. Kan I finde den?

Med denne model, hvor kommunikationen så at sige kan fortsætte, vende og få nye deltagere ind i en uendelighed, har vi forsøgt at anskueliggøre det dialogiske kommunikationsflow, der er basis for på blogs. Blogging adskiller sig i den grad fra den kommunikation, som Laswell beskæftigede sig med, og pointen er, at afsender/modtager-relationen er uklar og inkontinens.

Dyrk din personlige stemme

2007-03-22T17:05:00.000+01:00

Dagens guideline lyder:

Dyrk din personlige stemme
Den måde, du skriver og udtrykker dig på på bloggen, er dit kendetegn. Det er gennem din "stemme", at brugerne lærer dig at kende og bliver fortrolig med dig. Hvis du skifter for meget i måden at skrive på, vil du hurtigt virke utroværdig og fremmed. Dine brugere skal kunne identificere dig ud fra din ”stemme”, så dyrk den.

Skriv til bloggenren

2007-03-19T16:06:00.000+01:00

Dagens guideline lyder:

Skriv til bloggenren
Skriv ikke, som om det var en artikel. En blogpost er kortere, lettere og må gerne bære præg af at være løse tanker, som brugerne kan være med til at bygge videre på. Skriver man for formfuldendt, demotiverer man brugeres kommentarlyst.

Deltag i blogosfæren

2007-03-18T21:04:00.000+01:00

Dagens guideline lyder:

Deltag i blogosfæren
Hvis man ønsker at få besøgende ind på sin blog, må man også engagere sig i blogosfæren og kommentere på andres blogs. Derved efterlader man et link til sin egen blog og viser samtidig, at man er interesseret i at dyrke dialogen for dialogens skyld, og ikke udelukkende for at få liv på sin blog. Engagerer man sig, er man godt på vej til at indgå i et værdifuldt netværk af blogs og bloggere.

Guidelines til blogging på aviser

2007-03-15T22:45:00.000+01:00

Man kan ikke søsætte en blog, for så at lade den sejle selv. Men hvad skal man huske, og hvad skal man lade være med, når man som avis beslutter at oprette blogs på sit site?
Alle de mange overvejelser, der indgår i det snart færdige speciale, har vi samlet i en række operationaliserbare guidelines.
I de næste uger vil vi løbende lægge dem ud her på bloggen til diskussion og inspiration.

Dagens guideline

Dyrk dialogen med brugerne
Har man oprettet en blog, har man samtidig sagt ja til at gå i dialog med sine brugere. Hvis man vil fastholde brugerne, må man ikke sylte kommentarer. Man skal lytte og svare og ikke se det som en belastning. Det dialogiske aspekt er trods alt præmissen for og kendetegnet ved genren.

Anbefalelsesværdig model til reception af blogs

2007-03-09T12:52:00.000+01:00

En af specialets grundpiller er den model, vi anvender til analysen af findings.

En tilpasset model leverer indsigt
Vi har i valgt at anvende Kim Schrøders multidimensionale model, da vi som han mener, at receptionsanalyse med fordel kan foregå med afsæt i en fast model, når blot den tilpasses hver enkelt undersøgelse. Modeller forsimpler måske, men bruges de rigtigt, mener vi, at de kan levere stor indsigt i en ellers kompliceret virkelighed.
I praksis har vi, som Schrøder opfordrer til, forsøgt at justere modellen i forhold til vores arbejde, og derfor blandt andet tilføjet en usability-dimension:

Vi fokuserede altså i vores test og interviews primært på at finde ud af:

Forståelse: Forstod testbrugerne bloggenren og sitet ?
Usability: Kunne de navigere problemfrit og anvende de forskellige elementer på sitet?
Motivation: Var de motiverede i udgangspunktet, og hvad på bloggen motiverede og demotiverede?
Konstruktionsbevidsthed: Hvad tænkte testbrugerne om intentionerne med sitet?
Holdning: Hvordan var holdningen til de forskellige elementer og til det samlede site?
Handling: Ville de vende tilbage til sitet og/eller abonnere på avisen?

En anbefaling værdig
Vi vil her gerne anbefale Kim Schrøders model, da den har vist sig på mange måder, at gøre analysearbejdet med de mange findings både mere håndgribeligt og lettere at komme i dybden med. Opdelingen i dimensioner giver nyttige foruddefinerede rammer for analysen, uden at man behøver gå på kompromis.

Blog-regel nr.1: Blog om ét emne

2007-03-02T12:03:00.000+01:00

Det er afgørende, at bloggere ikke skriver om flere emner på deres blog, men holder sig fokuseret til at skrive om ét. Usabilityekspert Jakob Nielsen forklarer, at hvis en blog dækker over for mange forskellige emner, vil den miste læsere. Læsere besøger blogs, fordi emnet interesserer dem, og hvis bloggen har for mange divergerende emner, betyder det, at modtager skal lede indhold igennem for at finde det interessante: Jakob Nielsen siger:

The more focused your content, the more focused your readers… Specialized sites rule the Web, so aim tightly.

Intet overblik over emner på avisen.dk
Dette er en blog-regel, som vores test i høj grad har bekræftet. Brugeren vil ikke bruge tid på at lede efter det relevante, hverken på en specifik blog eller på et blogsite med mange forskellige blogs.
Dette er et stort usabilityproblem på avisen.dk’s blogsite. Her er blogoversigten nemlig inddelt efter antal indlæg. Det er ikke muligt at søge på emner, hvilket betyder at testbrugerne ikke kan finde det, de leder efter:

Hvis jeg skulle læse nogle blogs, skulle det være om noget, jeg fandt relevant. Jeg ville ikke gide som her at skulle bruge lang tid på at bladre igennem en masse blogs, hvor jeg skal sidde og læse en masse overskrifter om ting, der ikke interesserer mig. Så ville jeg bare gå. (TN)

Derfor: Gør det nemt for brugerne at finde ud af, hvad du skriver om - og skriv fokuseret.

Highlight-videoens rolle

2007-02-26T13:43:00.000+01:00

Vi har i vores speciale valgt at brugertestene af avisen.dk og information.dk skal ledsages af en highlight-video. Det er i flere henseende givtigt at supplere en brugertest med en highlight- video.

Summary
For det første er det brugbart i relation til en præsentation af testens resultater. Det er langt fra givet at ejerne af et testet site har tid til og interesse i at læse lange analyser og rapporter. Kan de nøjes med at se en highlight-video, vil de ofte vælge det, da denne kan fungere som et råt summary af testens findings.

Bevisgrundlag
For det andet fungerer videoen som bevismateriale for, at det man fremlægger i rapporten, rent faktisk er sandt. Det nedbryder desuden de tendenser til at forsvare et site, som ejerne af det naturligt vil have, at de på videoen kan se, at testbrugerne er intelligente mennesker, og ikke bare nogle initialer på et stykke papir, der siger noget kritisk om deres site.

Sikring af validitet
For det tredje er highlight-videoen med til at sikre både validiteten og reliabiliteten af undersøgelsens metode, og kan være medvirkende til at bekæmpe kundernes skepsis i forhold hertil.
På den måde har highlight-videoen også retorikkens logos og ethos appel indbygget i sig. Den fungerer som sandhedsvidne og appellerer dermed til logos, samtidig med at ethos opbygges gennem videoens bevisførelse for de anvendte metoder og testbrugere.

Styrke argumenter
For det fjerde kan videoen udvide og styrke et argument i rapporten og højne forståelsen af det. Det at man kan se testbrugernes ansigtsudtryk samtidig med deres navigation på sitet, nuancerer en finding yderligere.

At det så til gengæld tager hundrede år og flere psykiske nedbrud pga. tekniske hurdler at klippe sådan en highlight-video sammen – ja det kan man jo forhåbentlig grine af, når det er overstået.

Når tekniske problemer vælter verden

2007-02-21T12:21:00.000+01:00

I kampen med 40 siders analyse, havde vi helt glemt det, men i dag kom de så frygteligt tilbage. De tekniske hurdler, som får alting til at bryde sammen.

Vi klarer ellers barnefødsler, søvnløse nætter, forliste forhold, ulykkelige forelskelser og alt muligt andet i rimelig stiv arm, men tekniske problemer… så begynder vi at græde, bide i græsset og gå amok med cirkelspark.

Kan nogen en løsning på, hvordan man får morae-manager til at acceptere import af andet end rdg-filer, eller til at importere klip, der allerede er lavet, så hører vi det meget gerne. Kan da simpelthen ikke passe, at man ikke lave en highlight-video med gamle klip, men skal hente dem ind igen fra den fulde optagelse?
Hvis det er rigtigt, så bliver det her speciale ikke afleveret før det er tid til pebernødder og kalenderlys igen.

En kærlighedserklæring

2007-02-14T17:53:00.000+01:00

... til den kvalitative metode

Som de gode humanister vi er, bekender vi os ofte og gerne til den kvalitative metode. Også her i specialet, hvor vi blandt andet bruger den til at få svar på, hvordan receptionen af blogs på henholdsvis Nyhedsavisen og Information forløber.

Samtaler producerer viden
I den kvalitative metode er vi inspirerede af en række teoretikere, primært Steinar Kvale. Han taler for, at interaktionen mellem forsker og interviewperson skaber viden. Den viden, der opstår er altså et resultat af et samarbejde.
Da vi påstår, at der i de samtaler, der foregår på blogs, sker en videnproduktion, lægger vi os forståelsesmæssigt i naturlig forlængelse af Kvales postmoderne tilgang.

Er den kvalitative metode videnskabelig?
Men ser man det ud fra positivistiske videnskabelighedskriterier, er forskeren her for tæt sammenvævet med forskningsfeltet til, at der kan frembringes værdifri viden og dermed må den kvalitative metode i den optik komme til kort.
Kvale forsvarer den kvalitative metode med, at studier af mennesker og samfund ikke kan basere sig på positivistiske metoder, men må basere sig på de metoder, der er velegnede til at indfange det, der er det særlige ved menneskelige relationer.
Dermed kan man hævde– og det gør vi -, at det kvalitative interview som sproglig, mellemmenneskelig og hermeneutisk metode er en mere objektiv metode i samfundsvidenskaben end naturvidenskabens metoder.

Hvordan og hvorfor
Vi har benyttet den kvalitative metode i flere former i specialet, dels som kvalitative dybdeinterview med de ansvarlige for bloginitiativerne på henholdsvis Information og Nyhedsavisen, dels som baggrundsinterview med en ekspert og dels som usability tænke-højt-test med potentielle brugere.
Dette har vi netop gjort, fordi vi mener, at vi får den største, vigtigste og mest detaljerede viden ved at studere fænomenet i dybden frem for ved at vise ”det store billede”, som den kvantitative metode er velegnet til. Vi vil besvare hvorfor og hvordan - ikke hvor meget eller hvor lidt.

Ja tænk, var det ikke et virkelig sexet indlæg på sådan en Valentinsdag?

Blah - en god og gratis bog

2007-02-11T16:20:00.000+01:00

Tænk engang, der er stadig noget i denne verden, der er gratis. Og så endda noget så brugbart som en lille hardback pixi-agtig bog om medier, der genererer samtaler.
Bogen hedder Blah – Om fremtidens medier, der får folk til at snakke, og man kan bestille den via envisionblog. Så går der bare to dage, og så ligger den lille og lækker i ens postkasse.

Uhøjtidelig og lige på
Den er skrevet af Mari-Louise Jonsson, og stilen er helt og aldeles uhøjtidelig, men alligevel lige på kornet og faktisk ret underholdende.
Bogen kommer rundt om buzz-words som weblog, communities, viral, interactive outdoor, podcast, customermade osv. og formår at slå fast, hvorfor det egentlig er, at vi elsker at snakke med hinanden og ikke længere gider at være passive modtagere af massemedier.

Kunsten at blogge
Og hvad siger hun så om blogs? Vores hjertebarn, eller måske snarere smertensbarn. Hun siger, at kunsten at blogge handler om:

at skrive på læsernes præmisser
at gøre det nemt at scanne teksten
at lægge op til samtale
at være ærlig
at være alt andet end kedelig
at være klar i spyttet
at gøre det kort

Vi er enige, men det handler også om så meget mere. F.eks. handler det også om, at man som blogger selv deltager i samtaler på andre blogs og gør sig synlig. For selvom man måske mestrer kunsten at blogge til UG med kryds og slange (eller 12, som de kalder det i dag), så er det alt sammen ligegyldigt, hvis ingen ved at bloggen eksisterer med alle dens fortræffeligheder.

En landvinding for Nyhedsavisen

2007-02-07T13:30:00.000+01:00

Nyhedsavisen får retten til nyhedsavisen.dk

Dette er en overskrift i Børsen idag - og herfra skal der lyde et stort tillykke.

Det er en kæmpe landvinding for Nyhedsavisen, som idag holder til på adressen avisen.dk, at klagenævnet for domænenavne nu giver dem retten til www.nyhedsavisen.dk. Domænet har ellers siden 2000 været ejet af fimaet Xinox, som dog aldrig har taget det i brug. Da Nyhedsavisen idag er et kendt brand, vil det være imod varemærkeloven, at Xinox benytter adressen nyhedsavisen.dk, skriver Børsen.

Afhjælper brugervenlighedsproblem
I vores brugervenlighedstest af Nyhedsavisens site var netop dette et stort problem. Brugerne gik som det naturligste direkte ind på www.nyhedsavisen.dk, hvor en tom side mødte dem. Nogle konkluderede simplethen, at så havde Nyhedsavisen nok ikke en hjemmeside, mens andre bare blev forvirrede og rådvilde. Det faldt ingen ind, at Nyhedsavisen ikke havde ejerskabet over sitet, det tog de som en selvfølge. Flere påpegede, at det jo er naturligt, at hjemmesiden hedder det samme som selve produktet, her den trykte avis.

Når brugerne endelig ved hjælp af søgning på Google fandt ud af at komme ind på avisen.dk, var der stadig forvirring om, hvorvidt de var havnet det rigtige sted, for som en sagde: Avisen.dk beta står der? Umiddelbart tror jeg, jeg er gået forkert.

Så herfra skal der lyde et stort tillykke til både Nyhedsavisen og kommende brugere - nu kan I finde hinanden.

Fysisk og digital identitet - same same

2007-01-31T12:37:00.000+01:00

Følgende har vi fundet hos Peter Svarre:

(Det interessante er); "...at den digitale verden hos de unge trendsettere ikke længere ses som et isoleret domæne, hvor man kan udfolde sig helt frit og hæmningsløst. Tværtimod er den virtuelle verden blevet et socialt spillerum med afgørende betydning for, hvordan vi opfattes af den fysiske omverden."

Det er interessant! Og værd at brygge videre på:

Vores tests peger på samme tendens. Det er afgørende for brugere, at der er en konkret identitet bag det, der bliver skrevet. Man vil vide, hvem afsenderen er, og hvad vedkommende står for - ellers er indholdet for mange af brugerne ikke særlig interessant. I relation til receptionsanalysen kan man jo gentage et gammelt mantra; at afsenderpositionen er væsentlig for læsers reception. De, der vælger at være anonyme, ignoreres i stadig højere grad. Hvis ikke vedkommende vil stå ved sine ord, har ordene ingen værdi.

Second life findes ikke
Ideen om, at den digitale og den fysiske verden skulle være adskilt, er aldeles forældet, og det har den været længe - så meget desto mere kan man undres over, at noget så nyskabende og innovativt som Second Life hedder netop "Second Life", da det vel er en integreret del af "First Life"? For os at se, findes der intet "Andet Liv", kun et "Første Liv" som rummer det hele.

Ens digitale færden påvirker i høj grad ens fysiske tilværelse, og det er naivt at tro, at man, når man logger af Internettet og slukker computeren, skulle være en anden, skulle være sig selv, sådan "som man rigtig er"- i den virkelige verden. Man er den samme, hvad end man færdes i den virtuelle eller den fysiske verden. Man skaber et helhedsindtryk af sig selv, en samlet signatur, som man præsenterer verden for, såvel det af den, der er fysisk og det af den, der er digital.

Hvorfor kan jeg ikke logge af?
Man "logger" ikke længere af, man er tværtimod "på" hele tiden, både digitalt og fysisk, og de markører, vi har placeret i den virtuelle verden, påvirker os og det liv vi lever. Enhver diskursiv handling har sociale konsekvenser kan man i tråd med Norman Fairclough hævde. Man kan ikke agere og italesætte noget, uden at det påvirker noget andet. Og derfor er det igen så oplagt ikke at skille den digitale verden fra den fysiske. Det giver nemlig ingen mening.

Når brugeren forsvinder…

2007-01-29T15:42:00.000+01:00

Konfronteret med en fremmed tekst, vil en læser forsøge at sætte teksten ind i en sammenhæng for at skabe mening. Hvad er det her for en type tekst? I receptionsanalysen tales om tekstsamarbejde, altså om læserens arbejde med at konstruere betydning ud fra tekstens elementer, dens kontekst samt egen erfaringer.

Mødet med et nyt site
Hjemmesider og blogs er ikke anderledes. I mødet med et nyt site er brugerens mål som det første at afkode, hvilken type site han har med at gøre. Er det en blog eller måske et debatforum, og hvad betyder det for, hvordan jeg skal forstå og bruge det?

Når referencerne slipper op
Både læser og bruger trækker i receptionen på en personlig referenceramme, der skal hjælpe dem til at kategorisere og percipere indholdet af såvel en tekst som en side. Men hvad sker der, når de meningsfulde referencer er sluppet op, når ens erfaringer med tekst- eller hjemmesidetyper ikke omfatter præcis den nye tekst eller side, man står overfor?

Hvad sker der, når en bruger, der ikke har set en blog før, konfronteres med én?

Vi har i vores brugertests set tre typer reaktioner:

1) Brugeren finder en nogenlunde referenceramme
Brugeren trækker på den type erfaring, der for ham giver mest mening og vælger at overse eller marginalisere de elementer på siden, der tydeligt træder uden for den valgte referenceramme. Blogs har mange ligheder med debatforummet, så mange brugere vælger simpelthen at forstå bloggen som et debatforum, og lukker øjnene for, at bloggen er en anden genre.

2) Brugeren finder på
I frustration over at alle erfaringer spiller fallit, begynder brugeren at digte en sammenhæng. Modsat den ovenfor beskrevne bruger, trækker denne bruger ikke på én genre og forstår ud fra den. Ham her famler i stedet forvildet rundt. I et opgør med den meningsløse blog beslutter han, at når den ikke vil skabe mening for ham, så skal han nok skabe mening for den – en mening, der ofte falder noget uden for, hvad man kunne kalde ”oplagte meninger”. Brugeren er her på vippen til reaktion nr. 3, og kun marginaler afgør, om han bliver i sin fantasiverden, eller om han helt opgiver.

3) Brugeren opgiver
Wolfgang Iser skriver: ”Man kan…tænke sig det tilfælde, at en tekst så massivt modsiger sin læser, at der udløses reaktioner, der kan strække sig fra, at han smækker bogen i, til at han er rede til at korrigere sin egen indstilling.” (Iser (1980)) ”At smække bogen i” er den tredje type reaktion, vi har set. Hvis bloggen massivt modsiger sin bruger og ikke indfrier bare nogle af dennes forventninger, så smutter brugeren. Brugere er utålmodige i deres færden på Nettet, og en meningsløs blog er tidsspilde. Brugeren klikker væk, og det er bloggens tab, ikke brugerens.

Brugeren opgiver, når ingenting giver mening, Og ting giver kun mening, når de refererer til noget man kender på forhånd. For at en blog skal give mening, skal den altså lægge sig op ad ting i brugerens erfaringsverden. Gør den ikke det, kan man vinke farvel til brugeren.

Øhh tabte vi lige nogle brugere på den konto? Don’t go, please stay…..come back... come baaaaaaaack.....

Brugervenligheden på avisen.dk fejlvurderet i Børsen

2007-01-23T19:19:00.000+01:00

Thomas Robson, informationsarkitekt i Framfab Center of User Experience, giver 4 ud af 5 mulige prikker for brugervenligheden på www.avisen.dk i sin vurdering d. 16 januar i Børsen.
Det studsede vi noget over. Vi skriver speciale om brugervenligheden på www.avisen.dk, og ud fra vores brugervenlighedstest og dybdeinterviews tegner der sig et noget andet billede end de flotte 4 prikker. Diskrepansen ligger måske i, at Thomas Robson primært fokuserer på web 2.0’s indvirkning på de traditionelle medier, og på hvordan Google målretter sine annoncer, frem for på brugervenlighed i gængs forstand. Lad os lige tage avisen.dk op til en kort revurdering og se på konkrete usability-problemer, når nu det er brugervenlighed, der skal gives prikker for.

Avisen.dk? Er det det samme som Nyhedsavisen?
Problemerne starter allerede, når brugere skal finde Nyhedsavisens hjemmeside. Flere skriver www.nyhedsavisen.dk i adressefeltet med det resultat, at de havner på en side, som er under konstruktion. Herefter griber brugerne til Google, hvor man skal holde tungen lige i munden for at finde de relevante links blandt søgeresultaterne. Med lidt held lander man på enten www.nyhedsavisen.nu eller www.avisen.dk. I begge tilfælde hedder sitet, når man kommer ind, Avisen.dk (beta). Det skaber forvirring om, hvorvidt man er havnet det rigtige sted, for hvorfor står der ikke Nyhedsavisen? Og hvorfor i beta? Brugerne er vant til, at et produkts hjemmeside har samme navn som produktet.

Intet overblik
Thomas Robson nævner problemet med at finde en simpel oversigt over hvilke blogs, der findes, og en oversigt, der skiller journalistblogs fra brugerblogs på en overskuelig måde. Dette problem peger også vores tests på. Det er umuligt at få et overblik over, hvad avisen.dk kan byde på af blogs, og i øvrigt er det ikke muligt at sortere blogsne efter deres emne. Man kan ikke se, hvilke emner de forskellige brugere skriver om. Man kan bare gå i gang med at lede med forfatterens navn som primær ledetråd og så håbe, at man falder over noget spændende. Hvis ikke det lykkes, har man spildt sin tid.

Rating af indlæg, hvordan og hvorfor?
Der er store vanskeligheder med at anvende ratingsystemet, hvor man kan bedømme blogposter og artikler ved at give stjerner. Bortset fra at systemet fra et usabiliy-perspektiv er umuligt at anvende, og ingen af vores testdeltagere knækker nøden, men derimod bliver forlegne over ikke at kunne finde ud af det, er der også flere der giver udtryk for, at man ikke på den måde kan bedømme kommunikationen, for hvad er kriterierne? Og er det egentlig meningen at noget så personligt som en blog skal kvalitetsvurderes?

4 for initiativet, 2 for brugervenligheden
Dette er et lille udpluk af de desværre mange brugervenlighedsproblemer, som præger avisen.dk. Bruger(u)venligheden til trods finder testdeltagere initiativet sympatisk og ser det som den rigtige vej frem mod en mere personlig og demokratisk kommunikation. Spørgsmålet i næste omgang er blot, om danskerne er parate til at gå fra at være passive læsere til at blive aktive og bidragende brugere. Det kræver i hvert fald, at både medie og bruger pudser de gamle briller grundigt, før man kan se og udnytte de dialogiske muligheder optimalt.

Så vi lander på 2 halvlunkne prikker til avisen.dk for brugervenligheden. Til gengæld kan de for vores skyld sagtens få 4 prikker for det sympatiske initiativ.

Tilbage på sporet...

2007-01-21T14:54:00.000+01:00

Vi synes at have bemærket en tendens til, at bloggen her, i særdeleshed i kommentarerne, har udviklet sig i en for specialet mindre givtig retning. Den er gået hen og blevet sarkastisk og selvironisk, og det var ingenlunde hensigten. Så tilbage på sporet:

I dag skal det igen handle om receptionsanalyse, for det peger i retning af, at vi omsider har fået knækket nøden omkring, hvordan receptionsanalyse på bedste vis kan relateres til blogging og mere praktisk funderet brugervenlighedsteori. Uha, det har taget skræmmende lang til at få barberet den ged, men i dag indtraf miraklet - tror vi nok...?! En god klat bindemiddel fandt vi hos Hugh Mackay, der har skrevet noget om, hvordan "encoding" og "decoding" i og af teknologisk medierede tekster også vedrører selve mediet og den praktiske præsentation af teksten foruden selve det tekstlige indhold.

Pyhh - det er nu slut på en lang søndag i specialets vold. Ja, vold - det er det stadig, men vi kom videre.

Onagi!!!

"So sad" - og dog...

2007-01-03T14:09:00.000+01:00

Så er vi tilbage efter endt juleferie, hvor specialet desværre har indtaget en alt for lille plads i forhold til and, gaver, konfekt og andre bekymringer og glæder i al almindelighed.

Pt. er vi igang med at transskribere, notere og analysere testresultater i et væk. Der er ikke så meget at sige til det, andet end det vi hele tiden synger, og som vist er ved at udvikle sig til vores nye specialesang (det skal synges med en vis indlevelse..):

So sad, so sad,
Its a sad, sad situation,
and its getting more and more absurd
Its sad, so sad
Why cant we talk it over.........

Når det så er sagt, så er der også mange interssante findings, der dukker op undervejs, når optagelserne af vores tests bliver dissekeret. Allerede inden jul præsenterede vi en del af vores usabilitytest-resultater for Avisen.dk, som er meget lydhøre. Det er altid sjovere at bruge tid på noget, når man ved, at nogen lytter og rent faktisk tager det alvorligt.
Så måske er specialesituationen ikke so sad alligevel.

Blogging og Rogers adopter-kategorier

2006-12-18T12:53:00.000+01:00

Julefreden har på ingen måde sænket sig over specialekontoret. Her hersker store spekulationer: Hvorfor vinklede vi, som vi gjorde til at starte med, hvorfor dukker der nye tanker og teoretikere op hele tiden, hvorfor holder blogosfæren aldrig fri (så vi kan holde fri), og hvordan skal det hele i det hele taget ende? Der er ingen, der ved det - i hvertfald ikke lige nu.

Er det langt ud at linke Everett Rogers adopter-kategorier til den gradvise accept og opdagelse af blogging-fænomenet? Det er nemlig en af de teoretiske spidsfindigheder, vi pludselig synes, vi har overset.

I "Diffusion of Innovations" skriver Rogers om det, han kalder "innovativeness and adopter categories". Han argumenterer ved hjælp af en række studier fra omkring 2.verdenskrig for, at folk ikke tager nye innovationer til sig på samme tid. Kriteriet for kategorierne er forandringsviljen og graden af denne for hvert enkelt individ i forhold til de andre inden for et bestemt system. Adopter-kategorierne er: Innovators, early adopters, early majority, late majority og laggards. Indenfor kategorierne besiddes nogle bestemte karakteristika og værdier. Disse generelle karakteristika betyder ifølge Rogers, at man må bruge forskellige overbevisningsstrategier til at nå de forskellige grupper. Det kræver altså en differentieret indsats for vores cases (Avisen.dk og Information) at få brugerne til at acceptere og tage bloginitiativerne til sig, alt efter hvortil i adopterprocessen de er nået.

Hvad mener I om den teori?

Hvad sker der med brugervenligheden på Second Life?

2006-12-08T14:43:00.000+01:00

Nå så var der også lige den bølge, man skulle med på. I løbet af 6 dage er vi blevet gjort bekendt med Second Life (SL blandt venner, kan vi forstå), har læst mangt en artikel og blogpost om sagen og nu så endelig i onsdags taget mod til os og lavet en avatar.

Det er altså godt nok for viderekomne, og den gruppe kunne vi princippet godt tænke os at tilhøre, men pu ha det trækker tænder og tid ud. Vi brugte vel ca 2 timer og megen snak frem og tilbage med en anden avatar i samme nøgne situation, på at finde ud af hvordan vi overhovedet fik noget tøj på. I starten kunne vi slet ikke se os selv, men det ændrede sig pludselig, uden vi rigtigt vidste, hvad vi havde gjort.

Nå men vi rendte så rundt der blandt de andre stakkels spritnye SL-brugere, som tydeligvis heller ikke havde et clue om, hvad der foregik. Endelig fandt vi ud af noget med at få tøj på, og i det hele taget bestemme, hvordan vores avatar skulle se ud. Rimelig lækker chick hun er blevet, skulle vi hilse og sige.

Nu har vi så været derinde nogle gange, men er ikke blevet meget klogere. Vi forstår, at man skal besøge Reuters og den slags, men vi fatter ikke, hvad vi skal gøre, når vi så er der. Kan nogen hjælpe med det?
Og hvordan gør vi, hvis vi ikke synes røde leopardbukser er fede alligevel?
PS: Det er cool, at man kan flyve.

testing testing

2006-12-08T14:04:00.000+01:00

I to uger har vi testet løs.
Ved hjælp af tænke højt test i en eksplorativ form har vi ladet 10 brugere teste henholdsvis Nyhedsavisens blogs og Dagbladet Informations blogs. Og vi vil godt løfte sløret en lille smule for, hvad brugerne havde at sige.

For Nyhedsavisens (avisen.dk) vedkommende er det et stort problem, at brugerne ikke kan få et overblik over, hvilke blogs der findes. Hvis man interesserer sig for fx fodbold, så skal det være nemt at finde en blog om fodbold. Det er umuligt idag - ihvertfald for brugerne.

For Information gælder det, at ordet "krævende" dukker op flere gange, når brugerne skal sætte nogle tillægsord på, hvad de synes om Informations blogs. Brugerne finder indlæggene meget lange og svære at finde en indgang til (fx et billede, en mellemrubrik, noget highlightet el. lign), de kommer aldrig rigtigt igang med at læse, men opgiver efter nogle linjer.

Det var bare en smagsprøve. Mange af vores findings vil vi skrive om løbende herinde, ellers er det jo bare at læse vores speciale, når det er færdigt 1. marts (Og ja, det tror vi stadig på).

Testdeltagere søges!!

2006-11-16T15:02:00.000+01:00

I forbindelse vores speciale, som handler om blogs på avisers hjemmesider, skal vi lave en række brugervenlighedstests. Til det skal vi også bruge et par stykker, der har erfaring med at bruge blogs, gerne i alderen 30-35 år.

Det tager godt en time, hvor vi først tester et site (vha. tænke-højt metoden) og derefter laver et kort interview.
Vi håber meget, at du har lyst til at hjælpe os. Vi kvitterer med 2 flasker rødvin som tak for hjælpen.

I udgangspunktet ligger testene i dagene d. 27 & 29 nov., samt 1 & 4 dec. Tidspunkterne aftaler vi nærmere.

Læg en kommentar eller send en mail med lidt oplysninger om dig selv, hvis du kunne tænke dig at deltage. På forhånd mange tak.

Er blogs afsender- eller modtagerorienterede?

2006-11-07T13:43:00.000+01:00

Nå så sidder vi igen med et af livets store spørgsmål.

Er blogs afsenderorienterede eller modtagerorienterede?

Tvivlen melder sig, fordi vi diskuterer hvilken type kommunikationsmodel det vil være mest anvendeligt at bruge i relation til blogs.
Faktisk tænker vi, at en ældre kanyleteori som Laswells hvor fokus er på afsender, måske er ret relevant i forhold til blogs. Nyere modeller hvor man fokuserer på, hvad modtageren ønsker at finde og læse, er måske mindre relevant. Eller hvad? For det virker jo lidt paradoksalt, at noget så (potentielt) demokratisk som blogs skulle være afsenderorienterede.

Hvad siger I, hvilken type kommunikationsmodel skal man have fat i for at dække en kommunikationsform som blogs? Og er fokus på afsender eller modtager?

Den gode problemformulering

2006-11-03T15:30:00.000+01:00

Dagen har være hård - den har stået på optimering af problemformulering, og når man vil rigtig meget, er det svært at begrænse sig i en problemformulering. Med misundelse frekventerer man andres gamle specialer og ser hvorledes tre linjer i kursiv på side 2 gør det ud for at være den skarpeste problemformulering, Verden nærmest nogensinde har set.

Tilbage til ens egne sider; 17 sider, vist nok indledning, motivation, afgrænsing, lidt problemformulering i een skøn pærevælling - hvordan skærer man lige det til? Det er svært!

Vi er endt ud med fire siders motivation og teser, og så har vi forsøgt det med de tre linjer efterfølgende:

Med afsæt i brugeres oplevelser med avisblogs, vil vi se på, hvilke barrierer på avisblogs, der hindrer deres udbredelse og anvendelse blandt brugere, optimal modtagerreception i forhold til afsenders intentioner samt udnyttelse af det i teorien demokratiske potentiale.

Det er frugten af en hel dags arbejde, og allerede nu er vi godt i gang med at skyde den i sænk. Den holder ikke - eller måske?

Kommentarer, please!!?!

Go' weekend!

Giver blogs stress?

2006-10-25T13:40:00.000+02:00

Jeg var til en fødselsdag i lørdags, hvor jeg blev konfronteret med et ret interessant og faktisk meget rigtigt synspunkt. Nemlig at det giver stress hele tiden at skulle holde sig opdateret med, hvad der sker. Man får kastet gratisaviser i nakken om morgenen (og nu også om eftermiddagen), man skal løbende lige tjekke alle aviser og tv-stationers websites, man skal følge med på en række blogs, man skal også tjekke både mail, messenger og mobil , man har med andre ord aldrig det fulde overblik - man bliver aldrig færdig-opdateret. Det er da stressende.

Det er ihvertfald et meget rigtigt synspunkt i forhold til vores specialeproces. Jeg vil tro, at vi bruger ca halvdelen af vores effektive speciale-tid på at holde os opdateret i blogosfæren, som der immervæk er en pænt heftig udvikling i. Det giver desværre en lidt fragmenteret skriveindsats nogle gange. Det er ligesom om, at man ikke kommer i dybden. Vi har vist vænnet os til blog-genre-konventionerne, hvor det er ok og ofte ønskværdigt, at strø om sig med halve tanker, som andre så kan tænke videre på i kommentarerne.

Hvad mon der skal til for at speciale-genren går i den retning- og kan det nåes inden 1 marts?

Fra læser til bruger

2006-10-25T11:11:00.000+02:00

Henrik Føhns skriver i dag på Information, "Jeg - en bruger", om et emne, vi længe har haft interesse for - bare på en lidt anden måde. Føhns forklarer, hvordan den gængse seer, lytter og læser er transformeret til "en bruger".

Vi har også haft øje på den transformation og har haft i sinde at forklare den, og nu har Føhns hjulpet os lidt på vej. Tak for det!

Vi mangler bare nogle mellemregninger, nogle teoretiske mellemregninger, for at det virkelig kan batte på speciale-niveau, fordi:

Brugen af tekster har tidligere kunnet afdækkes ved hjælp af den klassiske receptionsanalyse, der har modtagerens reception af teksten som sit fokus; "hvordan forstår læsere en tekst, og hvordan opnår afsender, at modtager forstår det afsendte, som afsender intenderer" er perspektivet kort sagt.

Men, brugen af f.eks internetbaserede tekster må, som vi ser det, adskille sig fra brugen af skrevne tekster på papir. Internettet leverer så mange flere indtryk, end et stykke papir gør, og som læser er man i en helt anden receptionsposition, når man sidder foran sin pc og arbejder via Nettet, end når man sidder med en bog - pc'en er ligesom levende, og bogen er omvendt rimelig stillestående.

Hvordan analyserer man receptionsprocessen, når teksten er Internetbaseret? Der er ingen tvivl om, at læseren nu er bruger, men hvad betyder det for forståelsen?

Vi har forsøgt at komplettere den klassiske tekstfokuserede receptionsanalyse med et usability-aspekt. Brugervenlighed må være afgørende for receptionen, ud fra den devise, at det er svært at koncentrere sig om teksten, hvis ikke man kan finde ud af at bruge den. Derudover har vi en idé om, at den basalt nødvendige fysiske interaktion er væsentlig - det, at man rykker rundt med musen, klikker, klikker tilbage, havner i en blindgyde og utilsigtet finder andre veje, også må påvirke receptionen.

En tekst i en bog er "død", Net-tekster er "levende", og de perciperes anderledes. Føhns har forklaret, at læsere nu er forskellige typer brugere - men vi mangler stadig lidt, der forklarer, hvordan man nu skal forstå receptionsprocessen?

Hvad er en weblog egentlig for en?

2006-10-16T15:49:00.000+02:00

Jeg troede faktisk, at jeg havde trukket det lange strå, da jeg frisk og frejdigt imorges deklarerede, at jeg da lige ville skrive det lille afsnit af vores speciale, der definerer hvad webloggen er for en størrelse. Nu er klokken så næsten 16, og jeg har skrevet 3 sider,som jeg faktisk ikke tror holder en meter alligevel.

Kom til at tage et kig på weblog-bog, og må vist erkende, at det ikke giver mening at bruge citater fra 2002 længere (hvorfor giver det så mening at citere Habermas hele tiden, han er åbenbart eviggyldig, eller hvad?).

Det er ligesom om, at det ikke helt er de formmæssige karakteristika der definerer weblogs, selvom de selvfølgelig er en del af forudsætningen for hele samtalepotentialet og den sociale funktion.
Er det muligt at lave en præcis definition, der får det hele med og samtidig er kort? Jeg er lutter øren.

Habermas - nu på russisk!

2006-10-16T12:48:00.000+02:00

"En god skrivedag efterfølges altid af en dårlig."

Det lyder som en gammel læresætning, men det er nu nærmere indsigt baseret på bitter erfaring. Jeg havde en god "skrive-speciale-dag" i fredags og har godtet mig over den hele weekenden. Skrev side op og side ned om svært stof (Læs: 1½ side på hele dagen, men dog lidt af en præstation for sådan én som mig)! I dag går det mere trægt. Habermas er pludselig begyndt at skrive på russisk, og ingenting giver mening - selv ikke det, jeg skrev i fredags, som på daværende tidspunkt var guldkorn.

Habermas teorikompleks er gigantisk, og jeg mangler overblik. Gitte og jeg har aftalt, at begrænse os til at se på "offentlighedsbegrebet" og så i øvrigt fiske lidt rundt omkring efter, hvad Habermas siger om demokratisk kommunikation.

Men hvad siger Habermas så om demokratisk kommunikation? Kommunikative handlingers relation til demokratiet? Ja, se det er det, jeg ikke lige kan få øje på. "Den borgerlige offentlighed" kom ned på papiret i fredags, og selv om siderne i dag ser knapt så strålende ud, som de gjorde i fredagens eftermiddagssol, så er det dog stadig på papiret.

I dag blinker curseren faretruende ad mig, som én, der insisterende og konstant, hånligt og særdeles forgæves hepper: "Kom så, skriv så, kom så med det, skriv nu noget!"

Blogging som videnproduktion

2006-10-11T14:12:00.000+02:00

På denne blog skriver vi om vores speciale, som handler om bloggings potentiale som demokratisk kommunkation, eksemplificeret ved blogs på Nyhedsavisen, Politiken og Dagbladet Information, hvor ansatte på avisen er afsender

Vi blogger for bl.a. for at bevise en af vores hypoteser, nemlig at blogging genererer viden.